12. nov. 2022
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt afslører: Denne person har overrasket hende mest

Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Jens Werner.
Nikolaj Hübbe, Marianne Eihilt og Jens Werner.
Foto: Dan Mariegaard
”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt er imponeret over alle finaleparrene, men særligt én person har overrasket hende.

Det var en glad Marianne Eihilt, som BILLED-BLADET mødte efter finalen i ”Vild med dans”, hvor Caspar Phillipson og Malene Østergaard hev vindertrofæet hjem.

- Jeg synes, at alle tre par var supergode. Caspar og Malene har været mest stabile, hvis man kigger ud over hele programmet, men Natasha har måske udviklet sig en lille smule mere. Hun var knap så god i starten og har udviklet sig mest, sagde Marianne Eihilt til BILLED-BLADET efter showet.

Det er para-atleten Daniel Wagner, som har overrasket hende mest i denne sæson.

- Daniel er jo bare fuldstændig vanvittig! Det, han har gjort, har været helt fantastisk. Men jeg tror allerede, han føler, at han har vundet bare ved at være i finalen, lød det med et smil fra ”Vild med dans”-dommeren.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-12/20221111-dm-vild-med-dans-finale-0185x.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Alt kunne ske

"Vild med dans"-dommeren indrømmede da også, at hun ikke selv havde spået Daniel Wagner en plads i finalen.

- I starten af sæsonen troede jeg egentligt, at Daniel ville ryge ud tidligt. Jeg havde i hvert fald en tanke om, at det godt kunne ske, konstaterede Marianne Eihilt og fortsatte:

- I mange uger anede jeg overhovedet ikke, hvem der ville vinde. Men jeg synes virkelig, at Daniel har gjort det godt, og de er værdige vindere alle sammen.

Marianne Eihilt stillede op til et billede med sine dommerkolleger efter finalen fredag den 11. november.

https://imgix.billedbladet.dk/2022-11-12/_61m1593xxc.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Læs mere om: