25. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Marianne Eihilt blev mor for første gang som 40-årig: Så store er hendes børn nu

Marianne Eihilt.
Marianne Eihilt.
Foto: Søren Jul Lamberth
”Vild med dans”-dommeren Marianne Eihilt nyder at være mor til sine to børn, Frederic og Emily.

Det har altid været en stor drøm for Marianne Eihilt at blive mor, og det gik i opfyldelse, da hun mødte sin store kærlighed, Keld.

”Vild med dans”-dommeren var 40 år gammel, da hun fik sit første barn, sønnen Frederic.

Han er i dag ni år gammel, og siden da er familien blevet udvidet med datteren Emily på seks år.

Her ses Marianne Eihilt og ægtemanden Keld med deres to, dejlige børn til deres bryllup i juli 2024.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/20240706LHO-2912.jpg
Marianne Eihilt og Keld med deres to børn, Frederic og Emily, på bryllupsdagen, 6. juli 2024.
Foto: Lars Horn

Prøver at leve sundt

Marianne Eihilt fyldte 50 år i oktober, men hun ser det ikke som noget problem at have fået børn lidt senere i livet.

- Det eneste er, at mine børn og jeg muligvis ikke har hinanden i lige så lang tid, som hvis jeg havde været 25, da jeg blev mor. Til gengæld gør jeg så, hvad jeg kan for at holde mig sund og ungdommelig. Det er selvfølgelig ikke nogen garanti, men jeg prøver i hvert fald at spise sundt og dyrke motion, og jeg trives fantastisk, fortæller Marianne Eihilt til Alt for damerne.

Børnene Frederic og Emily så bedårende ud i deres flotte tøj, da de var brudesvend og brudepige til forældrenes bryllup.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-08/20240706LHO-2014.jpg
Marianne Eihilts to børn, Emily og Frederic, ved mor og fars bryllup.
Foto: Lars Horn

Læs mere om: