16. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

Martin Johannes Larsens look deler vandene: Nu forklarer han den bare overkrop

Martin Johannes Larsen
Martin Johannes Larsen
Foto: Dan Mariegaard
Ikke alle seere er lige begejstrede for "Vild med dans"-vært Martin Johannes Larsens looks i programmet.

Mange ser ”Vild med dans” på grund af netop dansen, men rigtig mange ser også med på grund af de mange flotte kjoler og looks.

Ikke kun danseparrene klæder sig flot på uge efter uge, for det gør de to værter også. Cilia Trappaud har båret den ene flotte designerkjole efter den anden, men der er også mange seere, som bemærker Martin Johannes Larsens looks.

TV 2-profilen har sin egen stil, men gang på gang oplever han, at den deler vandene. Rigtig mange fredage har han for eksempel haft bar overkrop under sin blazer, og det falder ikke i alles smag. Det vidner kommentarsporene på sociale medier i hvert fald om.

Det er nu ikke noget, der slår Martin Johannes Larsen ud, og det er ikke de negative kommentarer, der har gjort, at han de seneste par uger har droppet den bare overkrop.

- Det handler om, at jeg tager det på, jeg synes er fedt. Og i dag, hvor jeg har en vest på og en jakke i et andet snit, syntes jeg, det ville blive for åbent uden skjorte, forklarede han til TV 2 efter syvende liveshow og understregede, at han ikke lader sig påvirke af kritikken fra seerne.

- Jeg håber, der er mange, der er glade, nu hvor jeg har skjorte på. Men jeg håber da også, at der er mange, der savner den bare overkrop. Men nu har der da været lidt til alle, tilføjede han med et smil.

Se Martin Johannes Larsens "Vild med dans"-looks fra i år i galleriet herunder:

Martin Johannes Larsens Vild med dans-looks

Læs mere om: