19. okt. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

May Lifschitz opfattede ingenting: Derfor blev Mads Vad helt stille

May Lifschitz og Mads Vad 
May Lifschitz og Mads Vad
Foto: Hanne Juul
Mads Vad havde ekstra god grund til at være nervøs inden "Vild med dans"-afgørelsen fredag aften.

Det var på forhånd svært at spå om, hvem der ville stå i omdans i ”Vild med dans” fredag aften, og ganske overraskende var det Rachel og Thomas, der skulle kæmpe for deres overlevelse mod Kamal og Mie.

May og Mads, der var i omdans for to uger siden, klarede atter frisag, men særligt han var yderst nervøs for, om de skulle på gulvet igen.

- Sidste år røg jeg ud af program fem, hvor vi lå nummer to, og vi lå også nummer to i dag. Jeg ved ikke, om du tænkte over, hvor stille jeg var i pausen? Sagde Mads Vad henvendt til May Lifschitz efter showet.

- Ej, det var godt, du ikke sagde noget, svarede hun.

- Jeg kunne slet ikke overskue det, tilføjede Mads Vad, der frygtede det værste, selv om han er yderst tilfreds med det, som han og May leverede fredag aften.

- Nu håber jeg ikke, jeg fornærmer nogen, men den vals, vi dansede i dag, er det bedste vals, jeg har danset her i 17 år. Jeg var så glad. Det var magisk, jublede han med sin dansepartner ved sin side.

Læs mere om: