4. nov. 2024
Af Laura Dalgård Hansen

May og Mads’ exit får overraskende konsekvenser: Det er aldrig sket før i Vild med dans

Vild med dans
Vild med dans
Foto: Hanne Juul
Produktionen bag "Vild med dans" har taget en atypisk beslutning, efter May og Mads ganske overraskende måtte udgå i fredags.

Det var et kæmpe chok, da det kort før showstart fredag aften stod klart, at May og Mads måtte udgå af konkurrencen, idet skuespilleren var ramt af et maveonde.

Det er tidligere i ”Vild med dans”-historien sket, at et par måtte trække sig, og i 2018-sæsonen betød det, at man valgte at have to par i finalen i stedet for tre.

Denne gang har produktionen bag dog valgt en anden løsning.

TV 2 oplyser nu, at semifinalen i stedet for kommer til at strække sig over to programmer – det vil sige, at den allerede begynder på fredag.

Efter en uge i sidste uge, hvor hele to par forlod ”Vild med dans”, kan seerne nu se frem mod endnu en uge, hvor der ikke er nogen af de tilbageværende par, der ryger ud.

Der er med andre ord ikke nogen omdans på fredag, og det betyder, at der som trods exitet alligevel kommer til at være tre par i finalen.

Semifinalen strækker sig dermed over hele to programmer, og finalen afholdes i studiet på Østerbro fredag den 22. september.

Læs mere om: