Mette Sommer er den nye Bachelorette: Nu går det i gang!
"Jetlagget er ved at fortage sig og alt er godt."
Sådan skriver Mette Sommer på sin Instagram-profil, hvor hun også har delt et foto fra stranden, som BILLED-BLADET har fået lov at dele.
"Bachelor"-seere fulgte med, da hun medvirkede i TV 2-programmet, hvor hun til det sidste håbede, at hun havde vundet Kasper Skaks hjerte, men måtte vende hjem til det danske uden at have fundet kærligheden.
Nederlaget var dog ikke større, end at hun nu er klar på en omgang kærlighedsreality mere – denne gang med omvendte fortegn.
Så hun har altså taget turen til Mexico og er klar til optagelser.
Og nu er det hende, der skal dele roser ud.
Søger en aktiv mand
Mette er en ud af to kvinder, der i "Bachelorette" skal date 18 mænd i håb om at finde kærligheden.
"De næste mange uger, kommer jeg ikke til at være så tilgængelig på telefonen – jeg får travlt med noget andet," skriver hun videre og fortsætter:
"Det vil også sige, at ift. alle spørgsmål om programmet etc., kommer jeg ikke til at svare på dem – håber I forstår hvorfor. Indtil jeg er hjemme igen, så må I have det som I ser ud.
Adiós"
Mette søger en aktiv og energisk mand med humor – og så må han også gerne være pæn.
Vi krydser fingre for, at hun finder kærligheden.