Michael Olesen dybt berørt af Jens Werners død: Det gik pludselig hurtigt

- Det er en chokerende og forfærdelig nyhed. Jeg ville da lyve, hvis jeg ikke sagde, der er trillet tårer ned ad kinderne.

- Det er gået så stærkt, og det er jo alt for tidligt, lyder det fra en stærkt berørt Michael Olesen.

Han har med egne ord mistede både en kollega og en nær ven i Jens Werners, der sidste forår blev ramt af cancer og gik bort 9. juli.

Jens Werner ville været blevet 60 år den 23. juli.

Tanker til familien

- Alle mine tænker og al min kærlighed går til familien, pointerer dansestjernen, der føler med Jens Werners hustru, Anette, og børnene Isabella og Nikolai.

Her er familien samlet, da de sidste år deltog i nattefesten efter "Vild med dans"-jubilæumsfinalen, hvor Jens Werner var gæstedommer.

- Jeg har jo kendt Jens hele min dansekarriere. Han har trænet mig, dømt mig og støttet mig, forklarer Michael Olesen, der har deltaget i 15 sæsoner af "Vild med dans".

Den seneste i 2023 som gæstedommer.

- Jeg kendte ham længe før ”Vild med dans” og føler nærmest, jeg har kendt ham altid.

Det første møde

Første gang Michael Olesen mødte Jens Werner var i 1994, hvor Jens Werner blev verdensmester i selskabsdans.

- Jeg mener, det var i Valbyhallen. Der så jeg Jens Werner første gang. Jeg var bare en lille knægt og var der sammen med min far. Min egen dansekarriere var slet ikke i gang endnu.

- Men da jeg så Jens Werner vinde og så den udstråling og passion, havde det en kæmpe indvirkning på mig og min lyst til at danse.

- Jens havde en kæmpe passion for dansen og har haft en stor indflydelse på min karriere. Han spredte altid glæde og et værdifuldt kendskab til dansen.

Jens Werner var altid dedikeret og gik all in. Her er han i 2013 med fire "Vild med dans".par i 2013, da de skulle give opvisning i City 2.

Fra venstre ses: Jens Werner, Claudia Rex og Mads Laudrup, Sofie Kruuse og Allan Simonsen (der fik en tredjeplads), vinderparret Mads Vad og Mie Skov, samt Mette Blomsterberg og Michael Olesen.

- Nu er Jens her ikke længere, og det er uendelig trist, slutter Michael Olesen.