30. jul. 2024
Af Majken Munk

Michael Stærke og hustruen når privat milepæl: Derfor fejrer parret ikke den store dag

Michael Stærke
Michael Stærke
Foto: Søren Jul Lamberth
Sportsvært og kommentator Michael Stærke og hustruen Christina runder en stor milepæl denne sommer.

Michael Stærke er én af dem, der virkelig lægger stemme til sommeren.

TV 2’s sportsvært og kommentator har været ansigtet på årets Tour de France, hvor han var vært på ”AftenTour”.

For tiden lægger han stemme til dækningen af gymnastik ved OL i Paris, og senere står den blandt andet på banecykling.

Den travle sommer fuld af sportsbegivenheder, gør, at store private øjeblikke må stå lidt i skyggen.

Det gælder for han og hustruen Christinas sølvbryllup.

- Vi har været gift i 25 år. Det er på en dag, hvor jeg sidder og kommenterer banecykling, fortæller Michael Stærke til BILLED-BLADET og uddyber:

- Vi kommer ikke til at fejre det. Vi kunne godt fejre det på bagkant, men vi har ikke kunnet overskue det med den sommer her. Og Christina bliver faktisk også 50 ugen før, men vi kommer ikke til at holde en stor fest. Vi er aldrig gået så meget op i sådan noget. Det er mere omgivelserne, der begynder at spørge til, om vi skal fejre det.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-07-30/20240618_1SL1072-Michael-Staerke-BB-32.jpg
Michael Stærke med hustruen Christina
Foto: Søren Jul Lamberth

Parret mødte hinanden i de sene teenageår og har været sammen lige siden.

Michael Stærke og hustruen Christina har fire børn sammen. Petrea på 18 år, tvillingerne Agnes og Sylvester på 12 år og Alfred på 11 år.

Læs mere om: