Mikkel Beha Erichsen under arktisk ekspedition: Dem savnede jeg

Mikkel Beha Erichsen havde på de kilometerlange ture på ski i det nordligste Svalbard masser af tid til at tænke over livet.
– På de syv til otte timer lange ture gik vi på en række og havde meget tid til os selv, og hvor man ikke snakker sammen. Der var tid til at tænke på nogle af de ting, man ikke når at tænke så meget på i hverdagen, fortæller Mikkel Beha Erichsen til BILLED-BLADET.

– Jeg savnede mange af dem, som ikke er her længere – min mor, far, min stedfar og min søde, gamle mormor. De ville have syntes, det var spændende, og det ville have glædet dem, at vi tager på sådanne ekspeditioner sammen. Så det var ikke nødvendigvis et trist savn men et godt savn på nogle måder.
Mikkel og resten af holdet var helt uden kontakt med omverdenen, hvilket han syntes var meget sundt.

– Med en hverdag hvor man skal forholde sig til alt muligt med arbejdet, sociale medier og mails, der lige skal svares – alt det er man fri for deroppe, og man kan ikke være andre steder end lige dér, hvor man er. Det oplever vi også, når vi sejler ude på oceanet, men på denne tur føltes det, som om jeg var længere væk end nogensinde før. Jeg gik i det hvide, frosne landskab, hvor der ikke var dyrespor i sneen eller en gren, der stak op. Bare hvidt, hvidt, hvidt, fortæller Mikkel Beha Erichsen om turen.