Mikkel Beha Erichsens yngste søn vil også på jordomsejling
Den 48-årige TV-vært Mikkel Beha Erichsen har i over otte måneder måtte undvære sine to sønner Emil og Theis, der er sejlet med skibet ”Havana” mod verdenshavene.
I TV 2-programmet ”Kurs mod fjerne kyster” har seerne kunnet følge med i de unge mænds eventyr, og nu har lillebror Alfred også fået blod på tanden.
- Alfred spørger: ”Hvornår er jeg stor nok til at sejle jorden rundt?” Og så svarer jeg: ”Det er du aldrig, for du får en pille, som gør, at du ikke bliver større, end du er nu”, siger Mikkel Beha Erichsen til bt.dk.
Mikkel Beha Erichsen skal besøge sønnerne
TV-værten understreger, at de store brødre i den grad kommer til at mangle, når Alfred skal holde 15-års fødselsdag, men at han nok også en dag skal få lov at følge deres eksempel.
Alfred skal dog snart på efterskole, så Mikkel Beha Erichsen bliver helt alene tilbage på husbåden sammen med konen Marian Midé, men parret planlægger dog at besøge de to ældste sønner til sommer.