Læs også
Janni Pedersen i sjov duel med Mikkel Kryger
Mikkel Kryger og hustruen Mill Mynthe er netop blevet forældre til barn nummer tre. I forvejen har de to små drenge, Max og Lui.
Navnet på den lille ny har TV 2-værten og familien fået på plads.
- Vores datter skal hedde Uma, fortæller Mikkel Kryger til BILLED-BLADET.
- Navnet forelskede vi os i, og da drengene også har tre bogstaver i deres navn, passer det meget godt. Så kan de ikke toppes over dét, siger morgenværten med et smil.
Mikkel Kryger fortæller også, at Max og Lui er to stolte storebrødre, og at de er allerede begyndt at snakke om, hvad de kan lære Uma, når hun bliver større.
- At få et barn mere er toppen, og jeg er høj af livet, lyder det fra en glad Mikkel Kryger.