Mille Dinesen forelsket i sin nye hundehvalp
42-årige Mille Dinesen går all in, når det gælder deltagelsen i "Vild med dans".
Hun danner dansepar med den erfarne Mads Vad, der har hele to "Vild med dans"-sejre i hus - en med Cecilie Hother og en med Mie Skov.
Og naturligvis går han efter en tredje sejr sammen med sin nye dansepartner Mille Dinesen.
Begynder med cha-cha-cha
Og Mille Dinesen er klar til at gøre alt, hvad hun kan.
- Jeg er på toppen over at danse og over, at vi skal starte med cha-cha-cha. Men jeg har også ondt alle steder, fortæller Mille Dinesen, da BILLED-BLADET møder hende i Tivoli, hvor der er "Vild med dans"-pressemøde.
Elsker Marlee over alt på jorden
Da talen falder på det lille nye familiemedlem Marlee bliver den energiske skuespiller helt blød i både stemme og øjne.
- Hun er lige fyldt tre måneder, og hun er SÅ sød. Jeg elsker hende simpelthen over alt på jorden, fortæller en forelsket Mille Dinesen om den tre månder gamle hundehvalp af racen labradoodle.
Så når "mor" ikke træner dans, er der en hundehvalp hjemme på Østerbro, der skal nusses og gås tur med.
LÆS MERE: Mille Dinesen - værtinder med vildt hår