12. sep. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Mille Gori om Korpset: Det er ikke alt, der bliver vist

Mille Gori
Mille Gori
Foto: Lars E. Andreasen/TV 2
Mille Gori er vant til i sit arbejde at spille en anden end sig selv, men i "Korpset" kommer man helt ind under huden på hende. Det er dog ikke alt, der bliver vist i programmet.

”Korpset” er tilbage på TV 2, og i denne sæson kan man igen opleve en række kendte danskere i deres livs vildeste udfordring.

33-årige Mille Gori er en af aspiranterne, og da BILLED-BLADET forleden mødte hende på den røde løber, fortalte hun om sin deltagelse i programmet.

Vant til at skjule smerte

- Det er det mest vanvittige, jeg nogensinde har lavet. Jeg synes selv, jeg er rimelig badass. Jeg er uddannet cirkusartist og danser og arbejder meget med at bide tænderne sammen og vise, at smerte er noget, man har, men som man prøver at få til at se flot ud, fortæller Mille Gori blandt andet.

Ligesom de tusindvis af seere, der ser programmet, følger hun også spændt med hver uge for at se, hvad der er kommet med på tv – for hun ved, at der er meget, der ikke kan presses ind på de 8x40 minutter, som programmet varer.

https://imgix.billedbladet.dk/foto_-_lars_e._andreasen_tv_2_11-1.jpg
Mille Gori
Foto: Lars E. Andreasen/TV 2

Mille Gori: Man kan ikke skjule noget

- Jeg kender de døgn, jeg har været der, og jeg kender alle 24 timer af de døgn. Seerne ser kun 40 minutter, så jeg ved, der er noget, de ikke ser, og man får ikke lov at opleve alt det, jeg har været igennem. Jeg glæder mig til at se, hvad man oplever, og hvordan folk tager imod det, for man ser mig, når jeg er allermest mig. Man kan ikke skjule noget. Man er ked af det, når man er ked af det, og bange når man er bange. Det er i virkeligheden ret grænseoverskridende og også fedt, for der er ikke så mange, der kender mig som mig. Det er spændende at få lov at vise den side af mig, fortæller Mille Gori, der er bedst kendt som karaktereren Motor Mille.

Man kan læse mere om alle 12 aspiranter fra ”Korpset” via dette link.

Læs mere om: