3. dec. 2023
Af Karina Didriksen

Morfar Jens fra Valdes Jul: Her har du set ham før

Ulver Skuli Abildgaard som Jens i "Valdes Jul".
Ulver Skuli Abildgaard som Jens i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2
Ulver Skuli Abildgaard har rollen som Valdes morfar i TV 2’s nye julekalender, og han har også medvirket i andre danske serier.

Der er flere nye ansigter og mindre kendte navne med i TV 2’s nye julekalender ”Valdes Jul”.

En af dem, som man måske ikke helt kender navnet på, er Valdes morfar, Jens.

Han bliver spillet af 68-årige Ulver Skuli Abildgaard.

https://imgix.billedbladet.dk/2023-11-30/foto-carsten-andersen_tv-2.jpg
Ulver Skuli Abildgaard og Julie Agnete Vang i "Valdes Jul".
Foto: Per Arnesen/TV 2

Ulver Skuli Abildgaard har gennem sin karriere stået på teaterscenen mange gange, men han har også medvirket i en række danske tv-serier.

Den serie, som han måske huskes mest for, er ”Hjem til fem”, der blev sendt fra 1995-1998. Her spillede han og Pia Jondal hovedrollerne som et ægtepar, der sammenbringer deres børn fra tidligere ægteskaber.

Med i Badehotellet

Ulver Skuli Abildgaard har også medvirket i serier som ”Landsbyen”, ”Bryggeren”, ”2900 Happiness” og sæson 1 af ”Sommerdahl”.

”Valdes Jul”-stjernen har dog også haft en lille rolle i en af Danmarks største seriesucceser, nemlig ”Badehotellet”.

Ulver Skuli Abildgaard medvirkede i afsnit 7 af sæson 4 med titlen ”Til salg” tilbage i 2017. Her spillede han rollen som Thygesen, ejeren af Hotel Udsigten.

Netop dette afsnit af ”Badehotellet” blev genudsendt på TV 2 Charlie i denne uge.

Læs mere om: