Morten Ankerdal: Derfor er det svært at sige farvel til Bent og Thomas
EM 2022 lakker mod enden.
Det har været en begivenhedsrig slutrunde, som for Morten Ankerdal og kollegerne på TV 2 kommer til at huske.
For når finalen er spillet, stopper det ikoniske kommentatorpar Bent Nyegaard og Thomas Kristensen med at kommentere håndbold sammen.
Det bliver et svært farvel for Morten Ankerdal.
Sammen altid
TV 2-værten Morten Ankerdal kan nærmest ikke huske et håndboldmesterskab, hvor han ikke havde selskab af Bent Nyegaard og Thomas Kristensen.
I 15 år har trioen arbejdet sammen om kanalens dækning af håndboldslutrunder, men efter EM 2022 er det samarbejde slut.
- Bent, Thomas og jeg har jo været sammen til mesterskaber kontinuerligt siden 2007 hver gang. Jeg har ikke været til et mesterskab, uden at det var sammen med dem. Vi tre har hængt rigtigt meget sammen. Vi har jo fået vores egen jargon og arbejdsmønster, fortæller han til BILLED-BLADET.
Et svært farvel
Det bliver svært for Morten Ankerdal at tage afsked med kommentatorduoen.
- Det er faktisk lidt vemodigt, at det er sidste gang. Jeg har bevidst ikke tænkt sig meget over det, fordi jeg synes, det er vemodigt. Der er ikke nogen tvivl om, at de to er de mennesker, jeg har brugt mest tid sammen med på TV 2, fortæller han.
Morten Ankerdal kommer modsat sine kolleger fortsat til at være en del af herrernes håndboldslutrunder på TV 2.