Morten fra Badehotellet: Jeg elsker at lave musik
På TV fyrer Morten Hemmingsen op under kærligheden i sommerlandet i ”Badehotellet” - men privat dyrker den 37-årige stjerne også et andet talent end skuespillet.
Han er vild med musik og sang.
- Jeg elsker at lave musik. Musikken har fulgt mig altid. De seneste år har jeg haft meget travlt som skuespiller, men nu har jeg lavet ny musik, siger Morten Hemmingsen, som netop har udgivet en EP med sit band Hjertekur. Med fire danske numre.
- Jeg nyder virkelig at synge, siger Morten Hemmingsen.
Synger H.U.G.-hit på TV
Søndag den 25. februar kan man opleve hans musikalske talent på skærmen, når han er gæst i ”Med på noderne" på TV 2 Charlie i selskab med skuespiller og instruktør Christian Tafdrup.
Her kysser Morten Hemmingsen himlen farvel i en herlig fortolkning af Lars H.U.G.s megahit.