En flok fra Vild med dans har lavet en kageklub, hvor de hygger med hjemmebag.
De er vilde med dans, med hinanden og med kager.
Syv venner fra ”Vild med dans” har lavet en kageklub. De syv er Mille Funk, Jenna Bagge, Asta Björk, Martin Reichhardt, Patricia Tjørnelund (der i 2015 dansede med skuespilleren Sami Darr), Morten Kjeldgaard og hans kæreste, Frederik Haun.
Frede er mesterbager
- Frede (som Morten kalder kæresten Frederik) ser en del ”Vild med dans”, men han er også med i kageklubben, fordi han er sindssygt god til at bage kager, forklarer Morten Kjeldgaard til BILLED-BLADET. Læs også
SE BILLEDET: Morten Kjeldgaard nyder velfortjent ferie med sin Frederik
Snakker om Vild med dans
Når kageklubben mødes, er der nemlig hjemmebagt kage på bordet. - Der er altid nogen, der har bagt, og så hygger vi med kage og snak. Og ja, vi taler meget om ”Vild med dans” fortæller Morten Kjeldgaard. Fredag 30. oktober blev det et farvel til Martin Reichhardt og hans dansepartner, biologen Vicky Knudsen.
Trøstekage
Om lørdagen kunne Martin så trøste sig med kage og hygge i kageklubben. Her havde Mille Funk, der også er ude af denne sæson, hvor hun dansede med Kristian Bech, bagt kage. Nemlig en flot karamel kage med kiksekage på toppen. Lækker ser den ud. Måske skulle kageklubben starte deres egen miniudgave af ”Den store bagedyst”.