Morten Kjeldgaards Bagedyst-kæreste: Sådan er hans vinderchancer
Morten Kjeldgaards kæreste, Frederik Haun, sidder blandt publikum til ”Vild med dans”-finalen for at heppe på ham og Pernille Blume.
”Den store bagedyst”-deltageren ankom på den røde løber med sine forældre, René og Britta, og nerverne sad udenpå tøjet.
- Jeg er sindssygt spændt på Mortens vegne, fordi jeg ved, at han bare har knoklet, og det har Pernille også, sagde Frederik Haun til BILLED-BLADET og fortsatte:
- Så jeg håber bare, at de når helt til tops, for det har de fortjent.
De skal vinde
På spørgsmålet, hvad Frederik tror om Pernille og Mortens vinderchancer, lød svaret:
- Jeg synes jo, at alt kan ske i ”Vild med dans”, men jeg tror, at deres chancer er gode, sagde han og tilføjede med et smil:
- Jeg synes, at de er de bedste, og jeg synes, at de skal vinde!
Frederik Haun deltager selv i en stor finale lørdag aften, hvor han er blandt finalisterne i "Den store bagedyst" på DR1.