Morten Messerschmidt bekræfter: Dot Wessmann skal være med i Vild med dans
Rygterne har floreret længe.
TV 2 har meldt ud, at årets deltagere i ”Vild med dans” først afsløres fredag den 30. august.
Nu har politiker Morten Messerchmidt bekræftet én af årets modige nydansere.
Her & Nu har tidligere erfaret, at netop hans bedre halvdel Dot Wessmann skal være med i ”Vild med dans”.
Det rygte bekræfter politikeren på sin Facebook.
Han skriver, at han ikke tidligere har fulgt meget med i TV 2-programmet, men det bliver anderledes dette efterår.
”Der er ikke meget, jeg glæder mig så meget til som at se Dot på dansegulvet sammen med de andre dygtige deltagere,” skriver han.
Det er ukendt, hvordan Dot Wessmann kommer til at klare det på dansegulvet. Det må tiden vise.
Dog må det konstateres, at hun helt sikkert har rytme, da hun jo i årevis har været bakkesangerinde i Bakkens Hvile, som hun også er ejer af.
Hvem Dot Wessmann får som partner, må vi vente lidt på at få afsløret.
For TV 2 har teaset for, at de nye par bliver afsløret fredag den 30. september.