18. okt. 2024
Af Karina Didriksen

Morten og Malene får fans til at flække af grin: Se, hvad de fandt på i træningslokalet

Malene Østergaard og Morten Hemmingsen.
Malene Østergaard og Morten Hemmingsen.
Foto: Søren Jul Lamberth
”Vild med dans”-parret Morten Hemmingsen og Malene Østergaard har moret sig i træningslokalet.

Om få timer indtager Morten Hemmingsen og Malene Østergaard dansegulvet for femte gang i ”Vild med dans”.

Parret skal danse en samba, og ”Badehotellet”-stjernen har været på hårdt arbejde for at lære de nye trin.

Men der har også været tid til at have det sjovt, og det ses tydeligt i en morsom video, de har delt på Instagram.

Her ser man, at Morten Hemmingsen spiller basket med en ”bold”, som altså udgøres af hans dansepartner.

Malene Østergaard sidder på hug og har trukket en bluse ned over sig, og så hopper hun ellers op og ned som en bold – eller nærmere en frø, som hun selv joker med, at hun ligner.

- Jeg har nærmest kun snakket om sambateknik aka bounce i denne uge, så Morten mente, denne video ville være passende. Helt fair med lidt payback til mig, skriver Malene Østergaard til videoen og fortsætter:

- Jeg skulle nok have været orange, men i stedet blev jeg lidt frøagtig.

BILLED-BLADET har tilladelse til at bringe videoen, der kan ses herunder.

Læs mere om: