9. nov. 2024
Af Karina Didriksen

Morten og Malene havde svært ved at skjule nerverne: Vi har slet ingen fornemmelse

Morten Hemmingsen og Malene Østergaard.
Morten Hemmingsen og Malene Østergaard.
Foto: Hanne Juul
”Vild med dans”-parret Morten Hemmingsen og Malene Østergaard var lykkelige for, at der ikke var nogen omdans i program 8.

I sidste uge sad nerverne uden på tøjet, da Morten Hemmingsen og Malene Østergaard endte i omdans for første gang.

Heldigvis kunne parret ånde lettet op efter program 8 af ”Vild med dans” fredag aften, hvor alle fire par gik direkte videre til anden del af semifinalen.

”Badehotellet”-stjernen og den professionelle danser endte på en flot andenplads for deres to danse, en brasiliansk forró og en argentinsk tango. Alligevel kørte tankerne rundt i hovedet.

- Vi har tænkt meget over, at semifinalen allerede er gået i gang, og det er også lidt nervepirrende, fordi man ikke rigtig har nogen fornemmelse af, hvad seerne har stemt, og hvor vi står. Det er en ret vigtig aften, sagde Malene Østergaard til BILLED-BLADET efter showet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-11-09/_HAN2898.jpg
Morten Hemmingsen og Malene Østergaard.
Foto: Hanne Juul

Morten Hemmingsen satte også ord på, hvordan han havde det efter showet.

- Vi er tilfredse, men i sidste uge mærkede vi jo færten af, hvor alvorlig en omdans er at stå i. Det er rart at stå her i dag uden en omdans, konstaterede Morten Hemmingsen, som dog ikke har helt ro i maven:

- Ja, nu må jeg jo ikke lyve, men vi tager det en uge ad gangen. Og når vi mødes igen søndag er der to nye danse på bordet.

Læs mere om: