14. apr. 2024
Af Karina Didriksen

Mortens ord til Molly gik lige i hjertet: Sådan er deres forhold i virkeligheden

Morten og Molly i "Badehotellet".
Morten og Molly i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
Det var en rørende scene i ”Badehotellet”, da Morten besøgte sin mor, Molly, på hospitalet i afsnit 6.

Fans af ”Badehotellet” sad nok med hjertet oppe i halsen, da Fie forsøgte at vække Molly, som så helt livløs ud i lænestolen.

Heldigvis vågnede Molly op, men hun var noget diffus, og Fie handlede hurtigt og fik hende indlagt til observation.

Det viste sig, at Molly havde fået et slagtilfælde, og det fik hendes søn, Morten, til at haste til hospitalet.

Her var der en utroligt rørende scene, der gik lige i hjertet, da Morten kaldte Molly for ”mor”.

En berørt Molly sagde, at det var første gang, Morten havde sagt mor til hende.

- I skulle bare vide, hvor meget I betyder begge to, lød det fra Molly til Morten og Fie.

Morten bliver spillet af Morten Hemmingsen, og han har mange gode minder fra optagelserne med Molly, spillet af Bodil Jørgensen.

- Jeg har mange gode minder fra køkkenet i husmandsstedet, hvor jeg har haft virkelig mange scener med Bodil og Kristian Halken, fortæller Morten Hemmingsen til BILLED-BLADET og fortsætter:

- Vi altid har haft det utroligt sjovt og hyggeligt. Vi har haft mange scener rundt om bordet.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-09/badehotellet_7.jpg
Molly, Morten og Peter Andreas i "Badehotellet".
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Gak og løjer

43-årige Morten Hemmingsen lægger ikke skjul på, at 63-årige Bodil Jørgensen i virkeligheden har et stort komisk talent, og at det godt kunne være en udfordring under optagelserne at holde masken.

- Undervejs går der jo også gak og løjer i den, når man skal have tiden til at gå i ventetiden, fortæller skuespilleren og tilføjer med et smil:

- Vi har selvfølgelig haft nogle gange, hvor man kunne mærke, at smilebåndene vendte opad. Men vi havde meget fokus, når vi lavede scenerne, og bagefter gik vi tilbage til at hygge os.

I sæson 10 af ”Badehotellet” skal Molly forestille at være 68 år gammel, mens hendes søn Morten er 40 år gammel i serien.

https://imgix.billedbladet.dk/2024-04-09/_hjp2308.jpg
Morten Hemmingsen.
Foto: Mike Kollöffel/TV 2

Læs mere om: