Mortens store dilemma: Derfor rejser han ikke hjem til Fie og børnene
Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.
Hvorfor rejser Morten dog ikke bare hjem til Fie og børnene i England?
Det har været et af de helt store spørgsmål i sæson 10 af ”Badehotellet”, hvor Morten i stedet har valgt at blive i Danmark som leder af fangelejren i Grove.
Hans egen forklaring har været, at der ikke kunne findes andre til jobbet. Men et det nu også hele sandheden?
Morten bliver spillet af Morten Hemmingsen, og han sætter nu ord på, hvorfor hans karakter ikke er rejst hjem til sin familie i sommeren 1946.
- Det er et meget stort dilemma for Morten. Krig er en alvorlig ting, og man tager nogle beslutninger undervejs, som man er nødt til at træffe, forklarer skuespilleren og fortsætter:
- Det er et dilemma for ham, om han skal blive og tage det ansvar, og hvad gør man egentligt med familien derhjemme? Det er virkelig en balancegang for ham.
I afsnit 4 søndag aften fik seerne et glædeligt gensyn med Mortens hustru, Fie, som pludselig dukkede op hjemme hos Molly, fordi hun var nødt til at tale med sin mand.
Mortens mor, Molly, har været meget uforstående overfor, hvorfor Morten blev i Danmark, nu hvor krigen er slut.
- Molly vil gerne det bedste for Morten, og det har hun altid villet. Siden de fandt hinanden, har hun sørget for at skabe et rum, hvor de også har gavn af hinanden på den lange bane. Derfor stikker hun også lidt til Morten og siger ”skulle du ikke lige overveje”, siger Morten Hemmingsen og tilføjer:
- Men i sidste ende er det noget, der kun kan afgøres inde i Morten, og han skal med sit hjerte tage stilling til, hvornår han er færdig med den her forbandede krig!
I videoen øverst i artiklen kan du høre skuespilleren fortælle mere om Mortens store dilemma.