Når Anders og Torben er i Thailand, vises Torbens kæreste sjældent: Her er forklaringen
Tvillingerne Anders og Torben er igen tilbage på tv med to nye afsnit.
Det er ikke et rigtigt Anders og Torben-program, hvis ikke turen går til Thailand. Så det skal selvfølgelig ordnes.
Tvillingerne kan faktisk fejre en form for jubilæum, da det er 25 år siden, at de rejste til Thailand for første gang.
Årsagen til, at Anders og Torben drager til Thailand ofte, er, at de har fundet kærligheden i landet.
Anders har nemlig sin forlovede Don, mens Torben har sin kæreste Nam.
Tv-seerne har ofte fået et glimt af Anders’ forlovede Don, der bestyrer deres restaurant i Thailand.
Men det er sjældent, at Torbens kæreste Nam er med.
Forklaringen skal dog ikke findes i, at Anders’ og Dons kærlighed er stærkere end Torbens og Nams, men derimod at Nam er kamerasky.
- Hun har travlt med sit arbejde nede i Bangkok. Hun er heller ikke lige så meget for at stå foran et kamera. Det er ikke lige hende, fortæller Torben i programmet.
Torben afslører da også, at når kameraerne så endelig slukker, så bruger han sin tid sammen med kæresten Nam.
Udsendelserne med Anders og Torben, der sendes i 2025, er de sidste med tvillingerne, har TV 2 i forbindelse med premieren annonceret.
Dermed får seerne altså en pause fra tvillingerne, som i 2024 har kunnet fejre 10-års jubilæum.