Når livet tager en drejning: Årgang 20-parret Lisbeth og Christian skal skilles
Lisbeth og Christian Vernsted-Fabricius der er kendt fra TV 2-programmet "Årgang 20" skal skilles.
Det fortæller Lisbeth på sin offentlige Instagram-profil.
"Jeg har været stille herinde på det sidste, og det er der en årsag til. Christian & jeg har brugt tiden sammen med børnene og forsøgt at få det bedste ud af en svær tid. Christian og jeg har besluttet at gå fra hinanden. Selvom det er en stor forandring for os alle, har vi begge måttet erkende, at vi har brug for at finde glæden i vores liv på en ny måde."
Sådan lyder det fra Lisbeth, der deler nyheden sammen med en video med teksten "Når livet tager en drejning".
Parret er forældre til Filippa, Theodor og Ayasofia på henholdsvis ti år, syv år og fire år.
Siden Ayasofia blev født i 2020 har tv-seerne kunne følge familiens liv i tv-programmet "Årgang 20".
Til tv2.dk oplyser redaktør på TV 2 Nikolaj Daugberg, at familien er med i den kommende sæson af "Årgang 20".
- Hvad fremtiden så bringer, må vi vente med at se, siger han og henviser til, at skilsmisse en en svær situation, særligt når der er børn involveret.