Natasha Brock: Her er hendes private kærlighed
Natasha Brock har danset sig i finalen i ”Vild med dans” fredag den 11. november med dansepartneren Thomas Evers Poulsen.
Den 33-årige komiker har gennemgået en stor udvikling i løbet af de sidste mange fredage, og hver uge har hun fået opbakning i studiet, særligt af sin ægtemand.
Natasha Brock blev gift med Albert Dieckmann den 20. august, og han har været en fast støtte under hele danseeventyret.
Fandt kærligheden
Natasha Brock og Albert Dieckmann bor i Valby og har været sammen i flere år.
Parret kyssede for første gang i et telt på Skanderborg Festival, og hun slog det samme telt op i stuen, da hun fire år senere besluttede sig for at fri til ham.
Natasha Brock har fortalt i et interview med tv2.dk, at hun ikke drømmer om at få børn. Det gør hendes ægtemand, Albert, heller ikke.
I ”Vild med dans”-finalen skal Natasha Brock og Thomas Evers Poulsen danse en cha cha cha og en freestyle.