Natasja Crones far har fået et usædvanligt gravsted
I oktober blev Natasja Crone ramt af en stor sorg, da hun mistede sin elskede far.
Julen er derfor ekstra svær for den 52-årige TV 2-vært i år.
- Det er den første jul uden min far. Jeg har det okay med det, men når man mister et familiemedlem, vil det altid være svært første gang, siger Natasja Crone til BILLED-BLADET.
Tænde et lys
Natasja Crone har planer om at mindes sin far på en helt særlig måde juleaften.
- Jeg tror, at jeg i løbet af dagen vil tage op og tænde et lys ved hans fine, lille gravsted, som er ude i en skov, siger tv-værten og fortæller om sin fars usædvanlige gravsted:
- Han har fået plads på en af de få skovkirkegårde, der er i Danmark. Så det kunne godt blive en ny tradition for mig, at jeg tager derop og tænder et lys og siger hej.
Ville sætte pris på det
Natasja Crone er sikker på, at familien har valgt det helt rette gravsted til ham.
- Det er tæt på der, hvor min søster og jeg bor. Vores far kunne virkelig godt lide naturen, så det er i hans ånd, at det er ude i en skov, hvor gravstedet ikke er så velfriseret. Det ville han sætte pris på, lyder det med et smil.
Natasja Crone kan opleves som vært på ”Alletiders Juleshow” sammen med Peter Mygind den 23. december kl. 20.35 på TV 2.