Nu begynder Vild med dans: Her er alt du skal vide om premieren
Det er blevet efterår, og det betyder samtidig, at det er blevet tid til en ny sæson af ”Vild med dans”.
Fredag aften skal de 10 nye par i aktion for første gang, og herunder kan man læse alt om, hvad der er værd at vide, inden det hele går løs på Danmarks mest kendte dansegulv klokken 20.00.
Parrene
Sebastian Bull og Asta Björk
Fredrik Trudslev og Jenna Bagge
Kasper Fisker og Karina Frimodt
Dulfi Al-Jabouri og Malene Østergaard
Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen
Mette Sommer og Morten Kjeldgaard
Katinka Lærke Petersen og Mads Vad
Barbara Moleko og Damian Czarnecki
Søren Le Schmidt og Mie Moltke.
Dommerne
De fire faste dommere i første program og resten af sæsonen er Nikolaj Hübbe, Anne Laxholm, Sonny Fredie Pedersen og Marianne Eihilt.
Gæstedommeren
I sæson 20 er der debut i dommerpanelet til en række gæstedommere. I det første program er det Mia Lyhne, som skal sidde i den femte stol i dommerpanelet. Hun vandt den allerførste sæson af "Vild med dans" sammen med Thomas Evers Poulsen tilbage i 2005.
Dansene
Det er Sebastian Bull og Asta Björk, som skal åbne dansegulvet i premiereprogrammet.
Cha-Cha-Cha: Sebastian Bull og Asta Björk, Andreas Bo og Camilla Dalsgaard, Barbara Moleko og Damian Czarnecki.
Vals: Fredrik Trudslev og Jenna Bagge, Özlem Cekic og Thomas Evers Poulsen, Katinka Lærke Petersen og Mads Vad.
Tango: Kasper Fisker og Karina Frimodt, Søren Le Schmidt og Mie Moltke.
Pasodoble: Dulfi Al-Jabouri og Malene Østergaard, Mette Sommer og Morten Kjeldgaard.
Afstemning
Heller ikke i år er der nogen af danserne, som ryger ud i premiereprogrammet. Pointene og stemmerne fra første program lægges sammen med pointene og stemmerne fra program 2, og de to par, der samlet står tilbage med den dårligste karakter, skal i omdans. Dernæst er det op til seerne at afgøre, hvem der skal forlade konkurrencen som det første par fredag den 29. september.
Værterne
Sarah Grünewald tager fredag aften hul på sin 11. sæson som vært på ”Vild med dans”, som også bliver hendes sidste sæson. Ved sin side har hun Martin Johannes Larsen, der er vært for anden gang.
Musikken
Som altid er det The Antonelli Orchestra, der sørger for musikken i ”Vild med dans”.