Nu er det afgjort: Her er den mest populære karakter i Badehotellet
Det første afsnit af ”Badehotellet” blev sendt i slutningen af 2013, og siden har TV 2-serien udviklet sig til at blive en af de mest populære tv-serier herhjemme nogensinde.
Da seerne første gang mødt gæster og personale på Andersens Badehotel, skrev kalenderen 1928, og siden dengang er der sket meget.
Der er gået 17 år
Mange er blevet gift og skilt og har fået børn, og vi har fulgt dem gennem op- og nedture i de indtil videre 17 år, som serien har udspillet sig over.
Sæson 9, som i disse uger kan ses på TV 2, foregår i 1945, og mange af de elskede karakterer har været med lige fra begyndelsen.
Men hvilke karakterer kan seerne bedst lide?
Læsernes har stemt
Det har vi på BILLED-BLADET sat os for at finde ud af, og derfor har der den seneste uge været en afstemning i gang, hvor man kunnet stemme på sin favoritkarakter.
Vi har udvalgt 21 af de mest centrale figurer gennem alle ni sæsoner, og ganske hurtigt tegnede der sig et billede af, hvem der er det største hit hos seerne.
Hr. Weyse er et hit
Hr. Weyse er nemlig uhyre populær hos sit publikum, og i skrivende stund har han fået 29 % af stemmerne.
Med 21 % procent af stemmerne er Amanda den af ”Badehotellet”-karakterne, der har fået næstflest stemmer, mens hr. Madsen scorer tredjepladsen med 8 %.
Der er indtil videre flere end 2800, der har givet deres mening til kende. I artiklen herunder kan man stemme på sin favoritkarakter og se, hvordan de øvrige stemmer fordeler sig.