Nu er Mikkel Beha Erichsen sejlet afsted med hele familien
Mikkel Beha Erichsen og hele familien er draget mod den norske vestkyst med det nye skib Wallenberg, som befinder sig i Bergen. Herfra går turen videre, hvor den smukke natur skal udforskes til nye rejseprogrammer, som vises på TV 2.
Mikkel Behas barnebarn er med
Mikkel Beha Erichsens og hustruen Marians store drøm er gået i opfyldelse, for alle sønnerne, svigerdøtrene og Emil og Louises lille søn kunne være med om bord, da familien tog af sted.
Mikkel og Marian har denne gang kaptajnposten, mens resten af besætningen kommer med på eventyr, når det kan lade sig gøre. Forberedelserne til turen har været mange, og Mikkel har haft travlt.
- Jeg har knoklet med at gøre skibet færdigt, og jeg har virkelig haft lange arbejdsdage, for vi har været bagud, fortæller han til BILLED-BLADET inden afrejsen.
Læs mere i BILLED-BLADET nummer 38, som er på gaden nu.