14. sep. 2018
Af Christinna Braun

NUTTET FOTO: Se Jenna Bagge og Emil Thorup som små børneprinsesser

https://imgix.billedbladet.dk/media/article/20180822-bs-_30r6798-1_0.jpg
Foto: Birger Storm
Jenna Bagge og Emil Thorup er i fuld gang med deres "Vild med dans"-træning, og i den anledning har de delt et sødt børnebillede.

”Vild med dans”-træningen er i fuld gang, og den tidligere TV-vært Emil Thorup og dansepartneren Jenna Bagge danser på livet løs.

I den anledning har Emil Thorup lagt et sødt børnebillede ud på Instagram-profilen for ”Vild med dans”, hvor både han og Jenna er i flotte kjoler.

Emil Thorup iført kjole og perler

På billedet ses Jenna Bagge og Emil Thorup, da de er omkring 3-4 år.

Emil Thorup er iført en hvid kjole med orange tylskørt og tilhørende slør samt fine perlesmykker.

- Det er ikke kun Jenna Bagge, der drømte om at blive en lille danseprinsesse i de unge år, skriver Emil Thorup til det søde billede, som BILLED-BLADET har fået lov til at bringe.

- Og ja, vi kæmper pt. om, hvem der skal have flest pailetter på på fredag.

Emil og Jenna skal danse cha-cha-cha

I fredags dansede den tidligere TV-vært og designer Emil Thorup vals med sin dansepartner, Jenna Bagge.

Næste gang, de indtager dansegulvet, er det i en cha-cha-cha, og hvem, der ender med at have flest pailetter på, må vi se fredag den 14. september klokken 20 på TV 2.

Gense billederne af alle årets par i galleriet herunder:

GALLERI: Vild med dans 2018 parrene

Læs mere om: