8. jan. 2021
Af Laura Dalgård Hansen

Ny sæson af Badehotellet: Hun spiller Weyses ekskone

Jens Jacob Tychsen som Edward Weyse i Badehotellet
Jens Jacob Tychsen som Edward Weyse i Badehotellet
Foto: Mike Kollöffel/TV 2
I den nye sæson af "Badehotellet" får man endnu en af Weyses ekskoner at se, og hun bliver spillet af Mille Lehfeldt.

Ventetiden er snart ovre, for om få uger er der endelig premiere på den 8. sæson af "Badehotellet".

Denne gang er serien nået frem til 1941, og de velkendte karakterer tilbringer igen sommeren på deres yndlings-badehotel.

Weyses ekskone dukker op

Igen i år kommer der også nye gæster på besøg.

Blandt andre må hr. Weyse sande, at endnu en af hans tidligere hustruer er gæst på hotellet.

Hun hedder Fanny Fjord, og hun bliver i serien spillet af Mille Lehfeldt.

I første sæson af TV 2's hitserie var Weyse gæst på badehotellet med sin kone Sibylle, som blev spillet af Neel Rønholt. De to blev siden skilt, og Weyse er nu gift med Helene, der bliver spillet af Cecilie Stenspil.

Den charmerende skuespiller har været gift med endnu en kvinde. Hun dukkede op i sæson 4 i selskab med hans ærkerival Sophus Poulsen. Bette Poulsen blev spillet af Louise Fribo.

Hans ekskone Fanny Fjord har indtil videre ikke været med i "Badehotellet", men det bliver der altså lavet om på i sæson 8, som får premiere den 1. februar.

https://imgix.billedbladet.dk/20200209_wen_-_mille_lehfeldt_29.jpg
Mille Lehfeldt spiller Fanny Fjord i Badehotellet
Foto: Kaspar Wenstrup

Læs mere om: