2. aug. 2021
Af Majken Munk

Ny sæson: Her er de fire deltagere i Kærlighed hvor kragerne vender

Nye deltagere i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Nye deltagere i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: TV 2 DANMARK ©
Snart skal fire friske fyre fra Lolland-Falster forsøge at finde kærligheden i en ny sæson af ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Allerede i maj afslørede TV 2, at der kommer ny sæson af det populære datingprogram ”Kærlighed hvor kragerne vender”.

Nu har kanalen fået styr på de fire hovedpersoner, som forhåbentlig finder deres eneste ene.

Det afslører TV 2 i en introduktionsvideo af fyrene.

På Lolland-Falster

Denne gang er ”Kærlighed hvor kragerne vender” rykket til Sydhavsøerne, nærmere bestemt Lolland og Falster.

Her skal fire fyre forsøge at finde en kæreste blandt de kvindelige singler, som byder sig til.

Forhåbentlig venter den helt store kærlighed.

Jimmi og Morten

Jimmi på 31 år har hus i Holeby, en båd og en samling af imponerende amerikanerbiler for ikke at nævne et par motorcykler og en traktor. Til dagligt styrer han en kran som maskinfører. Transportmidler har han nok af, men han mangler en kæreste at dele det hele med.

Den anden singlefyr er Morten på 28 år. Han arbejder med udvikling, innovation og administration.

Morten er oprindeligt lollik, men han er ved at renovere en villa i Kraghave på Falster, som han forhåbentlig kan nyde sammen med sin store kærlighed.

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_2021_sneakpeak_b_play_tv2.jpg
Jimmi, Nicolai, Kasper og Morten i "Kærlighed hvor kragerne vender"
Foto: TV 2 DANMARK ©

Nicolai og Kasper

29-årige Nicolai er industrioperatør i roe produktion. Han hører hjemme i Nysted, hvor han sagtens kan finde plads til en ny beboer, som sin medvirken i ”Kærlighed hvor kragerne vender” forhåbentlig skulle sørge for.

Kasper er 26 år gammel og bestyrer til dagligt en tøjforretning. Han har styr på økonomien, og han drømmer om at investere i et drømmehus. Helt perfekt ville det være, hvis han fandt drømmekvinden at købe det med.

https://imgix.billedbladet.dk/kkv_2021_sneakpeak_a_play_tv2.jpg
Jimmi, Nicolai, Kasper og Morten er de nye singler i "Kærlighed hvor kragerne vender".
Foto: TV 2 DANMARK ©

Se introduktionsvideoen af singlefyrene Jimmi, Morten, Nicolai og Kasper her.

De fire fyr leder efter den rigtige kvinde, og det samme gør produktionsselskabet bag ”Kærlighed hvor kragerne vender” BLU også, så optagelserne til den nye sæson kan begynde.

Læs mere om: