Ny Vild med dans-baby er kommet til verden
Endelig blev det dagen, hvor ”Vild med dans”-stjernen Katrine Bonde Halby og hendes mand Noam kunne sige velkommen til verden til deres lille datter.
Tirsdag 3. oktober kl.14.12 kom den lille prinsesse til verden, og hun skal nu starte sit liv i familien Bonde Halby.
- Alle er glade!. Hun er sund og rask og vejer 4000 gram og er 53 cm lang, bekræfter den glade farmand Noam Bonde Halby over for BILLED-BLADET.
Milas er blevet storebror
Familien tæller i forvejen ”Vild med dans”-parrets søn Milas, der blev fem år i april, og nu er han altså blevet storebror.
Danseren Katrine Bonde og musikeren Noam Halby mødte hinanden i 2009, hvor de dannede par i ”Vild med dans”.
Førsteplads i kærlighed
Her blev det til en syvende plads, men de vandt en førsteplads i kærlighed, og 26. marts 2016 blev de gift i Kolsterkirken i Nykøbing Falster og blev til ægteparret Bonde Halby.
Katrine Bonde Halby har i dag to danseskole – én i Nykøbing Falster og én i Nakskov, og Noam Bonde Halby passer sin musikkarriere.