Ny Vild med dans-stjerne: Jeg græder når vi skal danse vals
Der var skøn energi og smil på læben hos Micki Cheng efter den flotte debut 10. september i ”Vild med dans”.
Her strålede han på dansegulvet sammen med Jenna Bagge i en festlig cha-cha-cha.
Parret endte flot midt i feltet. Den tidligere Bagedyst-deltager var begejstret for at være kommet i gang.
Han elskede at være på gulvet med sin dansepartner, men han glæder sig specielt meget til næste fredag.
Her skal han og Jenna Bagge nemlig danse vals.
Drømmen om at være elegant
- Jeg har hele tiden sagt, at jeg er en standardfyr, selvom Jenna mener, jeg måske mere er en latinfyr, forklarer Micki Cheng.
- Men jeg har sådan en stor drøm om at være elegant.
- Derfor har jeg altid drømt om at danse en flot vals, forklarede Micki Cheng til BILLED-BLADET efter sin debut på dansegulvet.
Grød af glæde
Så da Jenna Bagge fortalte, at parrets danse nummer to var en vals, blev Micki Cheng lykkelig.
- Jeg flæbede – så glad blev jeg. For nu ved jeg, at jeg komme til at danse den vals.
- Det er jeg så lykkelig for, at jeg kommer til at græde!