22. mar. 2025
Af Luise Marie Bekker

Nyt program om Blachman på vej

Thomas Blachman.
Thomas Blachman.
Foto: Hanne Juul
Thomas Blachman er i gang med optagelserne til et nyt program.

Hvis du bare ikke kan få nok af Thomas Blachman, er der gode nyheder på vej til dig!

Den 61-årige musiker og producer har siddet ved dommerbordet i "X Factor" i 17 år, og han har ifølge SE & HØR sagt nej tak et hav af gange, når han har fået tilbuddet om at medvirke i andre programmer.

Men nu har piben åbenbart fået en anden lyd.

Gravede i barndomsminder

SE & HØR skriver nemlig, at han er i gang med at optage et nyt tv-program, som han selv har udtænkt ved at grave i sine barndomsminder.

- Min mor havde et målebånd i sin taske, så når jeg ikke kunne forstå verden, kunne jeg måle den, og så udviklede jeg et rimelig autistisk øjemål, hvor jeg kunne se forskellen på 68 centimeter og 69 centimeter, fortæller han og siger, at han håber, programmet kan bruges som inspiration til nutidens unge.

Blachman mistede sin mor i februar.

Læs mere her:

Det nye program er endnu ikke blevet solgt til en kanal, beretter Thomas Blachman, der krydser fingre for, at det bliver købt af en tv-station, så optagelserne kan komme ud til danskerne.

Mere om: