Odds: Disse par kan vinde Vild med dans
Årets par i ”Vild med dans 2015” blev torsdag dannet, og dermed er oddsene nu også klare på, hvem der kan gå hen og tage sejren hjem.
Hos bet25.dk ser det ud til at blive en klar sejr til ”SJIT Happens”-skuespilleren Stéphania Potalivo og Morten Kjeldgaard med odds 50.
- Stéphania og Morten ligner på forhånd et rigtigt stærkt par, Morten har været med i to sæsoner nu, og nåede langt med sin partner sidste år, siger oddssætter Niklas Nürnberg til BILLED-BLADET.
LÆS MERE: Silas Holst ville have håbet på Ena Spottag som partner
De erfarne dansere rykker
Samtidig har Søs Egelind og Mads Vad samt James Sampson og Mie Moltke fået odds 25, så de ligger også ret godt i feltet hos bettingbureauet.
Danske Spil ser til gengæld et par vindernavne i Michael Olesen og Karen Mukupa, der er gået fra odds 10 til syv samt Mads Vad og Søs Egelind, som er gået fra odds 28 til 14.
- De andre dansere er selvfølgelig steget tilsvarende, og rækkefølgen er stadig den samme, men det rykker en kende med de to erfarne dansere, siger oddssætter Frederik Skov til BILLED-BLADET.
Hos Danske Spil formoder man nemlig, at Michael Olesen og Mads Vad efterhånden er ret erfarne i at oplære nydansere, og derfor må have en klar fordel i forhold til resten af feltet.