1. jun. 2022
Af Laura Dalgård Hansen

Overraskende nyt fra TV 2: Anders W. Berthelsen vender tilbage i seriehit

Anders W. Berthelsen i "DNA". 
Anders W. Berthelsen i "DNA".
Foto: Martin Dam Kristensen/TV 2
I 2019 sendte TV 2 krimiserien "DNA" med Anders W. Berthelsen i hovedrollen, og nu er der overraskende nyt om krimiserien.

Det er snart tre år siden, at Anders W. Berthelsen dukkede op i rollen som politikommissær Rolf Larsen i TV 2’s krimiserie ”DNA”, og netop nu er den 52-årige skuespiller i gang med optagelserne til sæson 2.

Det oplyser TV 2 i en pressemeddelelse.

Mere krimi på TV 2

'DNA' II tager seerne med ind i en verden styret af kriminelle netværk over hele Europa. Ligene af 19 unge vietnamesere fører Rolf Larsen på sporet af en sag om moderne slavehandel og organer til salg på det sorte marked. Det er en rejse ind i mørke mysterier, hemmeligheder og udnyttelse, og hovedpersonerne kæmper for at kaste lys over forbrydelserne, men bliver mødt med store, personlige dilemmaer.

Optagelserne foregår i Danmark og Tjekkiet, og foruden Anders W. Berthelsen medvirker blandt andre Olivia Joof, Carsten Bjørnlund, Jens Jørn Spottag, Johanne Louise Schmidt og Afshin Firouzi – sidstnævnte kan fortiden opleves som lægen Milad i ”Dag & Nat”.

”DNA II” består af seks afsnit, og det er ”Badehotellet”-instruktøren Fabian Wullenweber, der instruerer krimiserien.

Den får premiere på TV 2 senere i 2022.

https://imgix.billedbladet.dk/dna2_poster_9kc1885.jpg
Både Anders W. Berthelsen og Olivia Joof vender tilbage i sæson to af "DNA".
Foto: Klára Cvrčková/TV 2

Læs mere om: