Panda-Søren fra Kometernes jul: Her har du set ham før
Rollen som Panda-Søren i ”Kometernes jul” krævede noget af en forvandling for skuespilleren bag karakteren.
Den godmodige fysiklærer, som altid bærer en striktrøje med et pandamotiv, spilles af 41-årige Martin Greis-Rosenthal.
Panda-Søren har rødt hår og fuldskæg, og derfor måtte skuespilleren farve sit lyse hår og lade skægget vokse.
Med i Badehotellet
Martin Greis-Rosenthals makeover har ændret hans udseende markant, men måske synes du, at du har set ham før?
Det har du, hvis du er fan af TV 2-serien ”Badehotellet”.
Han blev nemlig kendt som Poul Andersen, den hjemvendte hotelarving, i sæson 1 tilbage i 2014.
Poul var søn af hr. Andersen, som var gift med Molly Andersen, indtil hotelejeren døde i første sæson.
Med i film og serier
Martin Greis-Rosenthal har også medvirket i tv-serier som ”Krøniken” og ”Rita” samt filmene ”Steppeulven” og ”9. april”.
Han kan hver dag kl. 20.00 opleves som Panda-Søren i julekalenderen ”Kometernes jul” på TV 2.