Pernille Højmark taler ud om Heinos forræderi: Sådan har hun det med ham nu

Pernille Højmark råbte højt hurra, da hun sidste år blev ringet op og spurgt, om hun ville være med i ”Forræder”, men som man kunne se i afsnit fem var det ikke kun spas og løjer at deltage for den 63-årige skuespillerindes vedkommende.

Et sandt drama udspillede sig ved det runde bord fredag aften, hvor Pernille Højmarks medforræder Heino Hansen igangsatte et brutalt angreb på hende.

- Jeg måtte tage en ordentlig tur med mig selv. Jeg følte mig virkelig stukket i ryggen af Heino. Også selv om han havde sagt det, og jeg havde stemt Anton ud aftenen forinden. Det spil rammer noget i en, når man bliver udstødt og forrådt og dolket i ryggen. Det har vi alle prøvet i løbet af vores liv, og det kan gå ind og lige ramme noget i fortiden. Så er det, man lige skal tage en timeout og huske, at det er et spil, fortæller Pernille Højmark, der tydeligvis blev påvirket af komikerens frontalangreb.

Forud for seancen om det runde bord havde Heino Hansen fået plantet en mistanke mod Pernille Højmark hos nogle af spillerne, mens andre rettede søgelyset mod forfatter Jonas Eriksson.

På forhånd havde Pernille Højmark ikke en fornemmelse af, at hun ville være i fare for at blive forvist – heller ikke selv om Heino Hansen aftenen forinden i konklavet havde gjort det tydeligt, at det var ’alle mod alle’.

- Det var mig, der var naiv eller ikke havde hørt ordentlig efter. Jeg forestillede mig ikke, han ville kyle mig ud med det samme. Jeg tænkte, han ville stemme på mig, hvis alle andre gjorde det, men jeg troede ikke, det var ham, der støbte kuglerne, siger Pernille Højmark, der set i bakspejlet ville ønske, at hun lidt hurtigere havde fanget, hvad komikerens plan var.

- Alt begyndte at arbejde lynhurtigt inde i mig, for jeg fik virkelig et chok. Jeg skulle spille en loyal, der blev chokeret og indigneret og skulle samtidig kæmpe med vreden indeni, fortæller Pernille Højmark, der kæmpede med at finde en balance, så de øvrige spillere om det runde bord ikke begyndte at fatte mistanke om, at hun jo rent faktisk var forræder.

Som man kunne se i afsnit fem af TV 2 -programmet lykkedes det ikke Heino Hansen at få samlet et flertal, der stemte på Pernille Højmark, og i stedet var det Jonas Eriksson, som var loyal, der blev forvist.

- Det var en vidunderlig fryd, siger Pernille Højmark om det faktum, at det ikke lykkedes Heino Hansen at få hende forvist.

Som man kunne se på tv, havde skuespilleren svært ved at lægge vreden fra sig efter det runde bord.

- Jeg var bare virkelig stiktosset og ked af det. Jeg var lige ude at trække noget frisk luft og ryge en cigaret. Jeg skulle lige lande i det, for jeg skulle ikke afsløre for meget.

Hun kunne dog ikke trække sig fuldstændig, for de to forrædere skulle om aftenen mødes i konklavet, hvilket betød, at Pernille Højmark skulle stå over for ham, der netop havde forsøgt at få hende ud af spillet.

- Han vidste godt, han stod til en skideballe. Jeg skulle virkelig koncentrere mig om at bevare roen og ikke flegne ud, for jeg har temperament.

I konklavet forsøgte Heino Hansen at forklare sig med, at han slet ikke ønskede, at Pernille Højmark blev forvist, fordi det ville stille ham selv i en dårlig position, men den forklaring købte Pernille Højmark ikke.

- Jeg syntes, det var noget sludder og vrøvl. Han talte for sin syge moster, siger Pernille Højmark, der nu stod tilbage med en forræder-kollega, hun ikke kunne stole på.

- Det var en præmis, som jeg virkelig skulle have ned i storetåen, siger Pernille Højmark, der som loyal ikke havde nogen at samarbejde med, men som havde regnet med, at hun ville få det, da hun blev fristet som forræder.

Det er nu flere måneder siden, at optagelserne til ”Forræder” sluttede, og hun og Heino Hansen har for længst fået talt ud.

- Jeg har det fint med Heino. Han skrev sødt til mig, efter vi var færdige. Alt er landet. Hvis man ikke går op i et spil, er det heller ikke værd at spille, og så må man risikere, at der ryger nogle finker af panden.

Der er nu tre afsnit tilbage af ”Forræder”, og det står efterhånden klart, at kampen ikke kun udspiller sig mellem forræderne og de loyale – men også mellem forræderne internt.