Peter Ingemann har gjort det igen: Nyt program er lige på trapperne
Peter Ingemann har været vært på et væld af forskellige programmer, og hvis man har set bare nogle af dem, er man ikke i tvivl om, at han er vild med historie.
Den 49-årige har rejst verden rundt med et tv-hold, og i hans helt nye program har han også været uden for Danmarks grænser.
”Ingemann – Hitler, Stalin og Churchill” er titlen på det nye program, der har premiere lige om lidt, og her fortæller Peter Ingemann Europas historie set gennem tre markante skikkelsers opvækst, ungdom og voksenliv.
Det er rent researchmæssigt den største serie, tv-værten har været involveret i, og der kommer seks nye programmer.
Der er premiere på TV 2 onsdag 7. december, og i det første program kigger Peter Ingemann nærmere på Adolfs, Josefs og Winstons barndom, hvor han finder ud af, at mor er den bedste i verden.