Peter Ingemann med sin knallert til fed fest i København
Der var fest i alle regnbuens farver, da den store Pride Parade løb af stabelen i København. Paraden førte en masse glade mennesker til Københavns Rådhusplads, og her var TV-værten Peter Ingemann blandt de mange, som hyggede sig gevaldigt. Ingemann var i godt selskab med et par gode kollegere. - Vi er faktisk på job, sagde Peter, der samtidig med festen var i fuld gang med optagelser til et nyt program. Ingemann har taget sin knallert med til hovedstaden for at optage fem nye udsendelser.
Ingemann i fin form
Ingemann var i fin form på den store festdag, og efter optagelserne var i kassen, var han ude på Rådhuspladsen for at nyde den gode stemning og høre musikken, som blev serveret fra koncertscenen. Ingemann var ikke det eneste kendte ansigt, der deltog i Pride-festlighederne i København. Også profiler som Lars Løkke Rasmussen. Frank Jensen, Hans Pilgaard, Ida Corr, Thomas Evers Poulsen og Rikke Göransson var med til at gøre dagen til en fornem begivenhed.
Regn og rusk
De mange kendte deltagere i festen hyggede sig både ude i gadebilledet og i et særligt VIP-område bag koncertscenen på Rådhuspladsen Stemningen var god fra start til slut. Også selvom det regnede og blæste ganske meget det meste af dagen. Det lidt efterårsagtige vejr var dog ikke noget, som kunne ødelægge det gode humør hos nogen.