14. dec. 2016
Af Ken Richter

Peter Ingemann trækker stikket op mod jul

Peter Ingemann besøger julemanden og Finland i "Størst".
Peter Ingemann besøger julemanden og Finland i "Størst".
Foto: TV 2
I aftenens afsnit af "Størst" møder Peter Ingemann julemanden.

Peter Ingemann er rejst til Finland for at fejre verdens største højtid, som julen er, når TV 2 i aften sender "Størst".

Højt mod nord møder Ingemann julemanden, der endda har sin egen landsby.

Programmet er en genudsendelse fra sidste år, og Peter husker, at han også overnattede i en glas-iglo.

- Desværre så jeg ikke nordlyset, fordi det var tåget, beklager han.

LÆS OGSÅ: Peter Ingemann: Jeg græder hver gang jeg ser udsendelsen

Mellem jul og nytår sender TV 2 en nytårsudgave af "Størst".

- Jeg besøger Mallorca, som er danskernes største feriemål gennem tiderne, forklarer Peter Ingemann, der ellers glæder sig til en stille juleferie.

Trænger til at slappe af

- Jeg trækker stikket, for jeg trænger virkelig til at slappe helt af efter et travlt år, fortæller den berejste TV-vært.

Julen holder han hjemme i Ry sammen med sin kone Trine og deres to døtre Caroline og Marie.

- Vi har brug for bare at være os og dyrke vores egne traditioner, forklarer Peter Ingemann, der blandt andet holder fast i at bruge sit sneklædte juletræ af plastik og 340 LED-pærer, ligesom han også helst kun synger første og sidste vers af julesalmerne.

https://imgix.billedbladet.dk/foto.jpg
Peter Ingemann med sit plastik-juletræ i hjemmet.
Foto: privat

Læs mere om: