9. sep. 2022
Af af Karina Didriksen

Peter Schmeichel: Derfor vil jeg ikke være med i Vild med dans

Ønsker du at se dette indhold skal du acceptere Marketing cookies.

Fodboldlegenden Peter Schmeichel er mødt op til premieren på ”Vild med dans” for at se sin datter, Cecilie Schmeichel, på dansegulvet.

32-årige Cecilie Schmeichel er en af de 10 nydansere i årets ”Vild med dans”, og hun får stor opbakning på premiereaftenen.

Hendes far, fodboldlegenden Peter Schmeichel, er mødt op for at heppe på sin datter i studiet på Østerbro. Og han ved, hvad hun går ind til.

I 2006 deltog den 58-årige tidligere målmand nemlig selv i den engelske version af ”Vild med dans”, ”Strictly Come Dancing”.

På spørgsmålet, om han kunne tænke sig at medvirke i den danske version, lød svaret prompte:

- Nej, det skal jeg ikke! Jeg har prøvet det, og det var sjovt, men én gang er rigeligt. Det er tidskrævende og fysisk hårdt, lød det med et smil fra Peter Schmeichel.

https://imgix.billedbladet.dk/_61t2561x.jpg
Foto: Dan Mariegaard

Det er en stor ting

Peter Schmeichel er spændt på at se sin datter, Cecilie Schmeichel, på dansegulvet.

- Det er en stor ting for hende, og det er noget, hun rigtig gerne vil, fortalte den stolte far, som har måttet undvære datteren den seneste tid.

- Jeg har nærmest ikke set hende, siden træningen gik i gang, så der bliver lagt nogle kræfter og tid i det.

Cecilie Schmeichel og partneren Damian Czarnecki skal danse en cha cha cha i premieren på ”Vild med dans” fredag den 9. september.

https://imgix.billedbladet.dk/_mho2884c.jpg
Foto: Martin Høien

Læs mere om: