17. dec. 2024
Af Majken Munk

Preben Kristensen trak sig før USA-gennembrud, men fortryder han? Det siger han selv

Preben Kristensen
Preben Kristensen
Foto: Gregers Overvad
Da Linie 3 i begyndelsen af 1990’erne fik mulighed for at optræde i USA, ventede det helt store gennembrud, som Preben Kristensen endte med at trække sig fra. Men fortryder han?

Der var ingen tvivl om, at Linie 3 med Anders Bircow, Preben Kristensen og Thomas Eje lagde gaderne øde i løbet af deres karriere.

Efter at have opnået ekstrem succes i Danmark, fik de mulighed for at tage til USA og optræde.

Men gennembruddet blev ikke til noget på grund af Preben Kristensens beslutning, skriver TV 2.

I 1990 fik Linie 3 tilbuddet om at optræde i USA, hvor de lavede shows i San Francisco, Seattle, Beverly Hills og danskerbyen Solvang.

Og det faktisk ret godt for den danske trio, der også havde enorm succes hjemme i Danmark.

Men succesen fortsatte, da deres manager pludselig havde fundet en plads i talkshowet ”The Tonight Show” med Johnny Carson.

I portrætprogrammet ”Linie 3 – 45 år på scenen” kommer trioen ind på, at de talte om at give det et halvt år i USA for at se, om de kunne få et gennembrud.

Men da tog Preben Kristensen en afgørende beslutning.

For hjemme i Danmark havde han en succesfuld karriere ikke bare med Linie 3, og så var han desuden også lige flyttet i hus med sin nuværende mand Søren Hedegaard.

Han var ikke klar til at forlade alt det for et halvt år i USA, derfor trak han sig til stor ærgrelse for Anders Bircow og Thomas Eje.

Når Preben Kristensen ser tilbage på sit valg, vil han ikke ærgre sig.

Han har ikke fortrudt sin beslutning.

- Og jeg ville da være et utaknemmeligt skarn, hvis jeg ikke var tilfreds med måden min karriere udviklede sig på med alverdens fantastiske udfordringer. Jeg har været mere privilegeret end de fleste, fortæller Preben Kristensen.

Mere om: