16. jun. 2015
Af Lene Skriver Bak
Prins Carl Philip og prinsesse Sofias bryllup slår rekorder på TV 2 Fri
Lene Beier og Morten Ankerdal guidede seerne igennem dagen, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia fik hinanden.
Per Arnesen / TV 2
Hele tre rekorder blev slået, da TV 2 Fri dækkede eventyrbrylluppet mellem prins Carl Philip og prinsesse Sofia i Stockholm.
Lørdagen stod i brylluppets tegn, da prins Carl Philip og prinsesse Sofia endelig fik hinanden i Sveriges hovedstad, Stockholm.
Men på TV 2 Fri var det ikke kun lørdagen, der bar præg af bryllupsfeber.
På kanalen indbød man til bryllupsuge og nød at forkæle seerne med dejlige programmer om for eksempel bryllupsfester og slotte.
Prins Carl Philip og Sofias bryllupsdag bedste TV 2 Fri-dag nogensinde
Dækningen af brylluppet gav ny rekord for TV 2 Fri, der aldrig har haft en bedre lørdag end 13. juni.
TV 2 Fri var den fjerde mest sete kanal på dagen.
Bryllupsugen er samtidig den bedste uge nogensinde for kanalen, der rundede af med endnu en rekord.
Søndag slog rekord
Søndag var nemlig også den bedste søndag i kanalens levetid.
Den overgik endda premieredagen 5. maj 2013, som også var en søndag.