30. mar. 2022
Af Karina Didriksen

Puk Elgård afslører: Vender tilbage på tv

Puk Elgård.
Puk Elgård.
Foto: Mikael Rieck
Den tidligere ”Go’morgen Danmark”-vært Puk Elgård er ikke færdig med at lave tv.

Mange seere har savnet Puk Elgård, siden hun i oktober sidste år valgte at stoppe på ”Go’morgen Danmark” efter syv år.

Den 54-årige tv-vært har ikke været på skærmen siden, men heldigvis har hun en god nyhed.

Efter Puk Elgård havde vundet prisen som Årets vært – Fakta ved Tvprisen 2022, afslørede hun nemlig, at hun snart vender tilbage på tv.

- Jeg har faktisk lavet seks programmer, som kommer på TV 2 til november, og jeg skal i gang med fem nye programmer fra på tirsdag, der handler om klima. Så jeg har ikke været helt væk fra tv, sagde Puk Elgård med et smil, da BILLED-BLADET mødte hende.

Udfordrer sig selv

Puk Elgård må endnu ikke fortælle så meget om det tv-program, der får premiere til efteråret, men hun løftede alligevel lidt af sløret for, hvad hun kaster sig ud i.

- Jeg har lavet et program, hvor jeg lærer at bygge om, hvor jeg lærer at køre med kæmpestore kapgeringssave og murbor, og hvor jeg udfordrer mig selv i håndværksmæssige ting. Lige nu har det titlen ”Kærlighed og knofedt”, fortalte tv-værten.

I BILLED-BLADET nr. 13, der er på gaden torsdag den 31. marts, kan du læse mere om Puk Elgård og Tvprisen og se billeder af alle de kendte gæster.

Mere om: