10. mar. 2017
Af Stine Ramlyng
Puk Elgård vinder prisen som Årets kvindelige underholdningsvært
Foto: Martin Høien / BILLED-BLADET
Det er anden gang TV 2's morgenvært vinder TV-GULD-prisen som Årets kvindelige underholdningsvært.
Første gang hun vandt var i 2011, og nu har Puk Elgård så gjort det igen og taget prisen hjem som Årets kvindelige underholdningsvært.
Det er som altid BILLED-BLADETs læsere, der har afgjort, hvem der løber af med sejren i de forskellige kategorier.
- Den gamle kan endnu. Hvor er jeg glad og stolt, sagde en rørt Puk Elgård fra scenen.
Puk Elgård var nomineret med TV-værterne Sofie Linde, Cecilie Frøkjær, Michèle Bellaiche og Lene Beier, men læserne vurderede altså, at det var Puk Elgård, der skulle hædres med den fornemme pris.
Husk, at BILLED-BADET i næste uge torsdag den 16. marts har et stort festtillæg med alle billederne fra TV-GULD-festen: De glade vindere, de smukke kjoler, kærligheden, dansegulvet og alle de andre dejlige øjeblikke.
Fotocollage: BILLED-BLADET