30. aug. 2022
Af Karina Didriksen

Puk Elgårds kæreste: Hun er meget hemmelighedsfuld

Puk Elgård og Lothar Friis.
Puk Elgård og Lothar Friis.
Foto: Martin Høien
Tv-værten Puk Elgård har sat sig for at renovere familiens hus, mens hendes partner, Lothar Friis, er ude at rejse.

Puk Elgård er et sted i livet, hvor der skal ske noget vildt, og derfor har hun sat sig for at renovere familiens hjem i Hareskoven, imens hendes kæreste er ude at rejse.

Forløbet kan følges i TV 2 Fri-programmet ”Puk bygger om – med kærlighed og knofedt”, og i afsnit 2 sender tv-værtens mangeårige partner, jægersoldaten Lothar Friis, en lille hilsen fra Afrika.

Han er på en ekspedition til Tanzania, og han har derfor ingen anelse om, hvordan Puk klarer sig derhjemme, nu hvor hun skal lege handywoman.

- Jeg ved ikke helt, hvor langt Puk er kommet derhjemme i kælderen, siger Lothar Friis i en kort video og fortsætter:

- Vi har skrevet en lille smule sammen, men hun vil ikke helt sige noget. Hun er meget hemmelighedsfuld! Jeg er spændt på, hvor langt hun egentligt er nået lige nu.

Her ses Puk og Lothar i et kærligt øjeblik, inden han rejste til Afrika i seks uger.

https://imgix.billedbladet.dk/d63b5fd5-f215-4c2d-a0bf-52ea5ca931fe.jpg
Foto: TV 2

Hvordan det går med Puks renoveringsprojekt kan ses tirsdag den 30. august kl. 21.20 på TV 2 Fri.

Her får hun blandt andet hjælp af sine nevøer og ”Nybyggerne”-dommeren Mette Helena Rasmussen.

https://imgix.billedbladet.dk/dcdce08a-74ab-4211-afce-aab37d7fcea7.jpg
Foto: TV 2

Læs mere om: