Rachel Ellebye om sin familie: Det kommer nok ikke til at ske igen
Rachel Ellebyes forældre, Lars og Theresia, har været i ”Vild med dans”-studiet og se hende danse to gange, og sidste fredag var det endelig storebror Davids tur.
Den 24-årige ”Årgang 0”-stjerne nød at have opbakning fra sin storebror.
- Jeg er virkelig glad for, at David endelig kunne komme. Han tog flyet fra Aalborg i eftermiddags og tog herud. Det betyder rigtig meget for ham, sagde Rachel Ellebye til BILLED-BLADET efter showet.
På spørgsmålet, om man så ikke skal forvente, at hendes familie kommer i studiet de kommende uger, lød svaret:
- Nej, det gør de nok ikke, konstaterede Rachel Ellebye med et smil og tilføjede:
- På fredag kommer nogle af mine veninder og ser mig danse igen, men veninder er jo også en slags familie.
I program 7 af ”Vild med dans” fredag den 1. november skal Rachel danse en rumba med Thomas Evers Poulsen.